For praktiserende læger

Skader ved ubehandlet bruksisme

Tandpres og tænderskæren kan medføre alvorlige konsekvenser:

  • Nedslidning af emalje, revner i tænderne og tandfrakturer

  • Smerter fra kæbemuskulatur og kæbeled

  • Svær hovedpine, ofte frontotemporalt eller suboccipitalt

 Objektive fund hos bruksismepatienter

Objektive tegn er ikke altid tydelige, men kan inkludere:

  • Tandskader, kindbidningslister og tungeimpressioner

  • Klikken og skurren fra kæbeleddene, som ofte udvikles efter mange års bruksisme.

Læg mere vægt på anamnesen end den objektive undersøgelse.

Kæbespændinger i almen praksis - en overset problematik

Tungeimpressioner - hyppigt forekommende ved bruksisme

Pilene viser tungeimpressioner - er hyppigt forekommende ved bruksisme. Skyldes at tungen presses frem og op mod tandsættet.

Kindbidningsliste - ses ofte hos patienter med bruksisme

Pilen viser kindbidningsliste - hyppigt forekommende ved bruksisme

En patientgruppe der overses

Når odontologiske tiltag ikke hjælper, ender mange patienter i et behandlingsmæssigt tomrum.

  • Vi ser patienter, som i årevis har haft symptomer, udviklet kæbeledsproblemer og brugt store beløb på alternativ behandling uden effekt.

  • Flertallet af de hårdest ramte har ADHD – en sammenhæng som sjældent er kendt af patienterne selv. De har ofte oplevet kæbesmerter som et “separat problem”, uden at vide, at der er en stærk sammenhæng mellem ADHD og bruksisme.

 

Manglende adgang til specialiseret behandling

Der er i almen praksis ofte begrænset kendskab til behandling med botulinumtoksin, kendt som Botox. Resultatet er, at patienter med svær bruksisme ofte ikke får anden medikamentel behandling end almindelige svage analgetika.

 

Mulighed for offentlig finansiering

Behandling med botulinumtoksin (fx Botox) ved bruksisme er som udgangspunkt en privat ydelse.
I særlige tilfælde kan der dog være mulighed for offentlig finansiering:

  • Ved spasticitet eller ved kæbedystoni (fx efter langvarig antipsykotisk behandling)

  • I disse tilfælde kan der henvises til neurologisk afdeling eller til Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi (for patienter i Region Hovedstaden).

  • I ganske særlige tilfælde gives offentligt finansieret Botox på kæbekirurgiske afdelinger. I så fald gives det kun en kort periode.

 

Specialiseret og ultralydsvejledt behandling i klinikken

Vi tilbyder botulinumtoksin-behandling, kendt som Botox, ved svær bruksisme – altid med ultralydsvejledning for at sikre optimal placering af toksinet.

  • Effekten ses typisk inden for 7 dage og varer ca. 4 måneder

  • Evidensen er veldokumenteret (Malcangi 2023; Chen 2023)

Hvad kan du som praktiserende læge gøre?

  • Vær opmærksom på patienter med kæbesmerter og manglende effekt af odontologisk behandling

  • Informér om muligheden for ”botox” og understreg at det ikke bør udføres i kosmetisk regi. Behandlingen af bruksisme med botulinumtoksin bør varetages i speciallægeregi. Skønhedsklinikkerne bør og må kun give botox på kosmetisk indikation.

  • Antag ikke, at tandlæger altid informerer om muligheden – nogle gør, andre gør ikke

  • Husk at bruksisme kan være en væsentlig årsag til spændingshovedpine

 

Praktiske oplysninger

  • Behandlingen er privatbetalt, men offentlig finansiering kan være mulig i særlige situationer

  • Patienten kontakter selv klinikken og får typisk tid uden for almindelig arbejdstid

  • Epikriser sendes altid til egen læge

  • Vi sender gerne en patientfolder – og kommer også gerne forbi jeres klinik med materiale. Der er tale om privatbetaling.

Du er meget velkommen til at skrive til os, og hvis det har interesse, lægger vi gerne vejen forbi jeres klinik.  

Vi har lavet en patientfolder, som vi gerne sender eller kommer forbi med, alt afhængig af geografien.

Små medicinglas, Xeomin, Botox og Dysport.

Botox er bare et af flere præparater med botulinumtoksin. I daglig tale anvendes ordet Botox om alle præparater indeholdende botulinumtoksin.

Neurolog Michael Møller er ekspert i ultralydsvejledt Botox behandling

Michael Møller er ekspert i ultralydsvejledt Botox-behandling - ved spasticitet, dystoni og bruksisme.

Michael Møller har hidtil varetaget behandlingen som overlæge på Rigshospitalet, men udfører nu injektionerne i Klinik for dystoni, spasticitet og anden neurologi og i Klinik for Kæbespændinger.

Kontakt os hvis du har spørgsmål:

Telefon: 44 50 32 20
Email: info@kæbespændinger.dk