Kæbespændinger og hovedpine
"Hvis mine kæbespændinger bliver behandlet – kan det så også have effekt på min hovedpine?"
Hos mange er svaret ja.
Laura havde i mange år levet med både kæbespændinger og hovedpine
"Det var en velsignelse"
Hvorfor kan kæbespændinger give hovedpine?
De fleste forbinder kæbespændinger med ømme, smertende og trætte kæber. Mindre kendt er, at de samme muskler også kan give anledning til hovedpine.
Særligt temporalis-musklen som sidder i tindingen er interessant.
Temporalis er en vigtig kæbemuskel. Den aktiveres, når man bider tænderne sammen. Ved tandpres kan den være vedvarende overaktiv. Musklen ligger præcis i det område, hvor mange patienter oplever deres hovedpine.
Forskning peger på, at vedvarende tandpres i dagtimerne er langt stærkere forbundet med spændingshovedpine end tænderskæren/tandpres om natten.
Ved behandling af temporalis anvendes ultralyd, så medicinen kan fordeles præcist i både musklens dybe og mere overfladiske lag. På billedet nedenfor ses ultralydsproben placeret over tindingen, mens nålen er ved at blive trukket ud efter behandling af musklens dybe del.
De fleste som lider af kæbespændinger, døjer også med tilbagevendende nakkespændinger. Nogle gange har muskelafslappende injektionsbehandling af kæbemuskulaturen en effekt på nakkespændingerne, og vi plejer at forklare det med, at når det bliver nemmere at slappe af et sted, så kan det have en “afsmittede” effekt andre steder. Der findes os bekendt ikke nogen sikker videnskabelig forklaring på dette. Det er derimod en klinisk observation, som bygger på mange tilbagemeldinger fra patienter.
Kæbespændinger kan også være en trigger for migræne. Hos personer med migræne kan vedvarende spændinger i kæbemusklerne være med til at udløse anfald – på samme måde som stress, søvnmangel eller hormonelle ændringer kan gøre det. Når kæbespændingerne reduceres, oplever nogle patienter derfor, at deres migræne bliver mindre hyppig eller mindre intens.
Det er ikke hovedpinen, vi behandler
Vi behandler ikke hovedpine direkte.
Målet er i stedet at reducere den overaktivitet i kæbemusklerne, som hos nogle patienter ser ud til at være en væsentlig medvirkende årsag til hovedpinen.
Når tandpresset og dermed spændingerne i musklerne bliver mindre, oplever mange samtidig, at også hovedpinen bliver mindre.
Det er en vigtig pointe. Behandlingen retter sig mod de overaktive kæbemuskler – ikke mod hovedpinen som symptom.
Maria vågnede med hovedpine næsten hver morgen
Det, Maria fortæller, hører vi ofte fra patienter med kæbespændinger.
Maria havde især symptomer om morgenen. Hos andre udvikler symptomerne sig først op ad dagen i takt med, at de ubevidst spænder i kæberne i løbet af dagen. Mange oplever dog symptomer både dag og nat.
Forskning peger på, at vedvarende tandpres i dagtimerne er tættere forbundet med spændingshovedpine end tænderskæren og tandpres om natten.
Når kæbespændingerne bliver mindre, oplever mange samtidig, at hovedpinen fylder mindre i hverdagen.
"“jeg skulle tage smertestillende fra morgenstunden”"
Hvorfor anbefales Botox ikke generelt mod spændingshovedpine?
Hvis du har læst om behandling af spændingshovedpine, er du måske stødt på, at botulinumtoksin (Botox) generelt ikke anbefales. Det er korrekt.
Der er gennemført en række videnskabelige studier, hvor man har undersøgt, om botulinumtoksin har effekt ved spændingshovedpine. Samlet har studierne ikke kunnet påvise en tilstrækkelig sikker effekt. Enkelte studier har vist tegn på en mulig effekt hos nogle patienter, men resultaterne har ikke været stærke nok til, at behandlingen i dag anbefales som standard ved kronisk spændingshovedpine.
Det er imidlertid vigtigt at forstå, hvem der blev undersøgt.
De patienter, der deltog i studierne, blev udvalgt, fordi de havde kronisk spændingshovedpine. De blev ikke udvalgt, fordi de led af kæbespændinger. Studierne kan derfor ikke besvare spørgsmålet om, hvilken effekt behandling har hos patienter, hvor hovedpinen ser ud til at hænge tæt sammen med kæbespændinger.
Der findes også en række studier af botulinumtoksin i forbindelse med kæbespændinger. Disse undersøgelser har dog ikke haft fokus på effekten på en samtidig hovedpine.
Der mangler derfor fortsat studier, som specifikt undersøger det spørgsmål, mange af klinikkens patienter stiller:
I hvor høj grad kan man forvente effekt på den ledsagende hovedpine, når de overaktive kæbemuskler behandles?
Den manglende dokumentation betyder ikke, at behandlingen ikke virker hos denne patientgruppe. Den betyder først og fremmest, at spørgsmålet endnu ikke er undersøgt tilstrækkeligt.
I klinikken oplever vi ofte, at patienter med svære kæbespændinger samtidig får en tydelig reduktion af deres hovedpine, når muskeloveraktiviteten behandles. Dette er en gennemgående klinisk erfaring, men den er endnu ikke belyst i ordentlige studier af netop denne patientgruppe.
Den eksisterende forskning kan derfor ikke afgøre, hvilken effekt behandling af overaktive kæbemuskler har på hovedpine hos patienter med svære kæbespændinger. Det spørgsmål mangler fortsat at blive undersøgt.
Kæbespændinger kan også være en trigger for migræne
Migræne skyldes ikke kæbespændinger.
Hos nogle patienter kan vedvarende overaktivitet i kæbemusklerne imidlertid være med til at udløse migræneanfald – på samme måde som søvnmangel, stress eller hormonelle forandringer kan fungere som triggere.
I klinikken oplever vi derfor, at nogle patienter ikke alene får mindre spændingshovedpine, men også færre eller mildere migræneanfald, når kæbespændingerne reduceres.
Der findes os bekendt endnu ingen studier, som specifikt har undersøgt denne patientgruppe, og der er derfor behov for forskning på området.
Da tandlægen selv blev patient
Simone er tandlæge og havde gennem længere tid selv været generet af kæbespændinger. Som mange andre patienter oplevede hun også hovedpine som en del af symptombilledet.
"færre spændingshovedpiner"
Mange patienter har søgt hjælp i årevis
For mange er kæbespændinger og ledsagende hovedpine ikke et nyt problem. De har ofte levet med symptomerne i mange år og har været igennem et langt behandlingsforløb.
Nogle har været hos tandlæger og forsøgt behandling med skinne. Andre har været hos fysioterapeuter, neurologer, kiropraktorer, osteopater eller massører. Nogle har også søgt hjælp hos psykoterapeuter, psykologer eller psykiatere. Mange har desuden prøvet en lang række smertestillende præparater.
Nogle finder en løsning som giver effektiv lindring, andre leder forgæves år efter år.
Det skyldes ikke nødvendigvis, at behandlingerne har været forkerte. Kæbespændinger er en kompleks tilstand, og forskellige patienter har gavn af forskellige behandlinger.